Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

David Danholt er født i 1976, uddannet på Opera-Akademiet/Det Kongelige Teater 2005 og Solistklassen/DKDM 2008. Omfattende koncertvirksomhed og som solist ved operahuse i ind- og udland, herunder ansat som solist på Den Jyske Opera (2007-2012) og Operaen (2017-2018). Vinder af 1.prisen ved den Internationale Wagnerkonkurrence i Seattle 2014. David Danholt modtog 2019 Aksel Schiøtz Prisen for sit virke og udbredelse af dansk musik.

Jørgen Ellegård Frederiksen er født i1962, siden 2003 organist ved Bagsværd Kirke. Uddannet som pianist, hørelærepædagog og organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Koncertvirksomhed som solist og kammermusiker på såvel orgel som klaver. CD-indspilninger med J.S. Bach, Leif Kayser og Wagner. Jørgen Ellegård Frederiksen har desuden været hovedredaktør på genudgivelsen af Leif Kaysers orgelværker i anledningen 100 året for hans fødsel.