Indlæser Begivenheder

Med stemningen fra Krøyers maleri Hip, Hip, Hurra, og med H.C. Andersens digt I Danmark Er Jeg Født som omdrejningspunkt, kaster kammerkoret CAMERATA sig ud i en sand fejring af den danske sommer, med både nykomponeret musik og kendte klassikere.

 

Kammerkoret Cameratas klare nordiske klang, tekniske overskud og smittende glæde ved musikken har skabt betagende musikalske oplevelser i over 50 år.

Camerata er et af Danmarks bedste kor og har et højt aktivitetsniveau. Repertoiret spænder vidt og kommer ud i alle kroge af den klassiske a cappella kormusik. Koret er bl.a. kendt for sine fornyelser af den danske korlyrik og fortolkninger af moderne nordiske komponister. Koret opfører også jævnligt store oratorieværker. Desuden medvirker Camerata ofte ved koncerter med Copenhagen Phil., Den Kongelige Danske Opera og Danmarks Radio.

 

Sofia Söderberg har som dirigent frem for alt profileret sig inden for vokalmusikken. Hun er for sine dristige musikalske fortolkninger, knivskarpe intonation og fængslende tilstedeværelse blevet tildelt priser og udmærkelser over hele verden. Sofia har arbejdet i Malmö Opera som kormester og med Skåne Dansteater og Opera Verkstan i Malmö som dirigent og sangsolist.

 Entré: 50 kr. 

Børn og unge under uddannelse: Gratis